Sådan kommer du i gang med at bruge hjemmesiden!

Med den nye hjemmeside bliver det langt lettere for grundejerforeningens medlemmer at følge med i, hvad der foregår i foreningen og området.

Tilsvarende bliver det lettere for bestyrelsen at formidle nyttige og nødvendiger informationer til medlemmerne. Men det forudsætter, at medlemmerne selv besøger hjemmesiden, opretter sig som bruger – og tilmelder sig  nyhedsbrevet med deres email-adresse, sådan at vi har et sted at sende nyheder og informationer hen. Det er ganske nemt.

Sådan gør du:

1: Øverst til højre trykker du på knappen ‘Opret profil’ – og udfylder de felter, der herved kommer frem: Brugernavn – Emailadresse – Fornavn og Efternavn. Bemærk at du samtidig tilmelder dig foreningens nyhedsbrev (feltet ‘Tilmeld mig  nyhedsbrev’ skal være vinget af).Tryk herefter på den blå knap ‘Registrer’

2. I din mailbox finder du nu en email fra WordPress med brugernavn og adgangskode. Koden er en lang smøre af store og små bogstaver, som du kan kopiere. Tryk herefter på linket lige under, indtast dit brugernavn og indsæt din kode – og du er logget ind på hjemmesiden!

3: I øverste højre hjørne bemærker du dit brugernavn – og lige under det, til højre, ‘Ret profil’. Hvis du trykker her, får du mulighed for at ændre dit besværlige kodeord til ét, du selv har valgt: Scroll ned til feltet ‘Konto’ og indtast det kodeord, du ønsker. Gentag nedenfor – og husk at trykke på ‘Opdater profil’ nederst til højre for at gemme ændringerne. Jeg vil også opfordre dig til at indsætte et billede af dig selv (‘Avatar’), sådan at tilflyttere og nye på Harebakken kan kende, hvem du er.

4: Det er ikke nødvendigt at være logget på for at besøge hjemmesiden. Men det er nødvendigt, hvis du vil se, hvad bestyrelsen eller andre medlemmer har skrevet i Medlemsforum – eller for at få adgang til medlemslisten eller de referater af bestyrelsesmøder, der bliver lagt op her. Du kan indstille din browser til at huske din kode, sådan at du altid er logget ind, når du besøger hjemmesiden.

5: Får du problemer med at oprette dig som bruger, ændre dine indstillinger – eller med at finde rundt på hjemmesiden i det hele taget – er du meget velkommen til at sende mig en mail på webmaster@harebakkegaarden.dk. Du kan også bare komme forbi Harebakkevej 35, når jeg er der. Så prøver jeg at hjælpe dig.

NB: Undskyld til de tilstedeværende på generalforsamlingen, som jeg fejlagtigt instruerede i at tilmelde sig nyhedsbrevet i den tro, at man derved også oprettede sig som bruger. Det er vist for længe siden, jeg selv har gjort det 😉 Håber at instruksen her retter op på miseren – ellers tøv ikke med at kontakte mig!

God fornøjelse med med hjemmesiden ønsker – webmaster Poul

I

Skriv et svar