Bru’sen åbner 27. maj med stort Sønderby Marked

Så er det ganske vist: Ti år efter at Sønderby Brugs drejede nøglen om – åbner den igen!

Det sker lørdag 27. maj kl. 10 – nu under navnet Bru’sen. For Coop har intet at gøre med vores nye landsbybutik, der da også i lige så høj grad bliver café og samlingssted – med plads til alle gode initiativer for folk i Sønderby.

Således åber Bru’sen med et stort Sønderby Marked, hvor enhver kan komme med alt hvad man nu kunne tænke sig at sælge. De hjemmedyrkede grøntsager er her jo knapt endnu – men kan være, at een har fanget en masse hornfisk, mens en anden har drivhuset fuldt af nystiklede pelargonier. Så kom glad med din solbærsyltetøj og syltede asier fra sidste sæson!

Bru’sen skal vise sin berettigelse hen over sommeren. Bag genåbningen står foreningen Sønderby Bru’sen, der har lejet erhvervslokalerne for en fire måneders periode.

De næste par uger knokler frivillige med at friske lokalerne op og indrette dem til formålet – næste gang søndag 14. maj kl. 13. Alle er velkomne til at komme og være med!

Hold øje med opslagene i Bru’sens vinduer!

Skriv et svar