Det kan godt være, at vejrguderne stadig kan finde på at drille. Men de kan ikke ændre på, at Sønderby-sommeren er skudt i gang!
Det skete i weekenden 13.-14. maj. Lørdag blev Lars Olsens får ført ned ad Harebakkevej med hund og stav – af Gitte med sin dygtige hund, Artur.
Søndag formiddag mødtes den faste stok til foreningens fællesarbejde – trimmede fællesarealerne og malede borde og bænke. Og fra landsbyen kom det (tro)faste arbejdshold og satte badebroen op.
Badebroen har Keld og Mikael allerede forankret på sin faste plads – så nu er der ingen undskyldning for at udsætte årets første dyp!
Se den lille billedreportage i galleriet.