Fredag fester vi med fårene

af | 13. maj, 2026

Fredag fester vi med fårene: Kom og vær med. Fredag bliver en festdag, når Trasbos får med mange med lam kommer tilbage på strandengen.

Først og fremmest for de forårskåde får, selvfølgelig, som nu efter en lang, lang vinter igen kan komme på græs i deres sommerkvarter ved fjorden.
Men da også for alle os i Sønderby og på Harebakken, som nu igen kan glæde os over de hyggelige uldtotter på strandengen.

Det skal fejres med manér, synes Anne og John Trasbo, der tilser fårene for sønnen Mikael, som ovre i det vestsjællandske er fårenes egentlige far.

Derfor inviterer de alle i Sønderby til at komme og være med, når de lukker fårene på græs nu på fredag 15. maj kl. 16. Trasbo giver en øl eller en vand og en pølse med brød til alle, som
møder op. Vi har købt seks kilo pølser, så der skulle være nok til alle.

Så ses vi på strandengen for enden af Harebakken fredag kl. 16!