Der Indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Harebakkegårdens Grundejerforening søndag den 19. oktober 2025 kl. 10-12 i Sønderby Kulturhus.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Nordmolen og finansiering
- Evt.
Ad 2. Vi har nu fået tilsagn om tilskud på 300.000 kr. til nordmolen. Bestyrelsen har arbejdet med ansøgningen siden april 2024.
Pengene kommer fra EU. Vi er “kun” forpligtet til at reklamere for EU – LAG med et skilt.
Bestyrelsen ønsker, at generalforsamlingen giver grønt lys til projektet og tilladelse til at håndtere en mellem finansiering, som indebærer at bestyrelsen beder om et midlertidigt lån fra et antal bådejere/medlemmer af grundejerforeningen, der ønsker at hjælpe hermed.
Denne mellem finansiering er nødvendig, fordi LAG-midlerne først udbetales 6-8 måneder efter at arbejdet er færdiggjort og den endelige faktura er betalt.
Bestyrelsen har udarbejdet et ”Lånebevis”, som vi præsenterer på generalforsamlingen. Med foreningens egen opsparing vil vi mangle ca. 200.000 kr. når den færdige mole skal betales omkring marts/april 2026.
Løsningen for Nordmolen er plan C som beskrevet i “Nyt fra bestyrelsen juni/juli 2025”.
Der bliver lavet en ny mole i trykimprægneret træ, som bæres af pæle af Azobe. Løsningen vil bære sig selv og være fri af problemet med, at molehovedet synker. Løsningen vil være vægtmæssigt lettere. Det vil give en pæn ensartet mole.